Husdyr
Det er i den afdeling, du bor i, på et afdelingsmøde eller ved urafstemning besluttet, at det er tilladt at have 2 husdyr, fx 2 hunde eller 2 katte eller et mix. Det er ikke tilladt at have eller få besøg af en hunderace, der er forbudt i den gældende hundelov.
Følgende regler er gældende for husdyrhold:
• Husdyr må ikke opholde sig på afdelingens legepladser.
• Husdyr skal på afdelingens område føres i snor så kort, at dyret holdes tæt ind til ledsageren.
• Det påhviler husdyrs ledsager at drage omsorg for, at det ikke forurener afdelingens gangstier, bygninger, indgangspartier, anlæg eller lignende.
• Husdyr må ikke forvolde skade på afdelingens bygninger, beplantning, anlæg eller lignende.
• Lejligheden, husdyr opholder sig i, må ikke lide overlast som følge af dyreholdet. Slid ud over almindeligt slid og ælde betragtes som misligholdelse, og står helt for besidderens/lejerens egen regning. Problemer med utøj fra dyrene er lejerens ansvar, og bekæmpelse sker derfor på dennes regning, også i forbindelse med fraflytning.
• Du må være opmærksom på, at tilladelse til at holde hund ikke er det samme som, at hunden også må få hvalpe, og ligeledes med kat er det ikke det samme som, at katten må få killinger.
Husdyr må på ingen måde være til gene for de øvrige beboere i afdelingen.
Såfremt ovennævnte regler for husdyrhold ikke overholdes, vil tilladelsen blive inddraget og husdyr vil derefter blive krævet fjernet permanent. Fjernes husdyr ikke frivilligt, vil lejemålet blive opsagt/ophævet, hvorved lejemålet skal fraflyttes og rydeliggøres. Alvorlige eller gentagne overtrædelser af reglerne medfører, at man udelukkes/ekskluderes af boligorganisationen og derved mister retten til fremover at kunne opnå/få tildelt et af boligorganisationens lejemål.
Godkendt på afdelingsmødet september 2021