Haveregulativ
Skån de grønne områder
Alle vil gerne bo i et pænt kvarter, og hvis beboerne gør deres bedste for at værne om fællesarealer og beplantningen, vil vi fortsat have en pæn bebyggelse til glæde og gavn for alle beboerne.
Til din bolig hører en lille have. Denne have skal vedligeholdes af dig som lejer. Det vil sige at du skal holde ukrudt nede, slå græsset og klippe hækken. For at skåne grundvandet er det ikke tilladt at anvende kemiske bekæmpelsesmidler, ligesom vi anbefaler at du bruger naturlige gødningsmid-ler i moderate mængder, så det ikke belaster naturen.
I vinterperioden må der anvendes en blanding af salt og sand på flisearealerne for at forhindre tilisning og fald. Spørg ejendomsfunktionærerne.
Beplantning
Planter du træer eller buske i haven, må de ikke ødelægge eller forhindre vedligeholdelse af byg-ningen.
Planter må ikke vokse højere end 3 meter, medmindre andet er aftalt naboerne imellem.
Planterne må ikke genere naboerne og naboer har ret til at skære grene af, hvis de vokser ind over skellet.
Hække/hegn
Som lejer skal du klippe hækken på den side der vender ind mod din have og på toppen.
Hækken er en bøgehæk og ønsker du kun at klippe hækken en gang om året, vil august måned, hvor vækstsæsonen er næsten afsluttet, være det bedste tidspunkt. Derudover er fugleungerne fløjet fra rederne til den tid.
I skællet mellem haverne må hækken højst blive 180 cm høj (indvendigt mål = målt i højde fra flisearealet i haven). Hække og hegn må maks være 180 cm. Vi følger hegnsloven.
Det er muligt at låne redskaber til hækkeklipning hos ejendomsfunktionærerne.
I forbindelse med haverne er der opsat hegn. Det er din opgave som lejer at vedligeholde dette hegn. Det betyder at du selv skal købe maling, hvis plankerne trænger til at blive frisket op.
Er der enighed mellem naboerne, må det eksisterende hegn forhøjes til 180 cm. Udgifter i forbin-delse med at forhøje hegnet afholdes af beboerne selv.
De beboere, der har have ud mod parkeringspladserne, må opsætte havelåger ved indgangen til deres have. Havelågen må ikke være højere end hækken.
De beboere, der har have ud mod Vistoftvejen, må opsætte havelåge ud mod vejen. Havelågen må maximalt være 1 m. bred og havelågen må ikke være højere end hækken. Havelåger opstilles, betales og vedligeholdes af beboerne selv.
Andet haveinventar
Du må gerne lave sandkasse, bygge legehus eller opbevaring til havemøbler. Du skal blot vær opmærksom på, at alle disse ting mindst skal være 1 meter fra skællet mellem haverne og ikke må være højere end 180 cm.
Udhuse
Til din lejlighed hører der et udhus. Det er din opgave som lejer, at vedligeholde skuret på indersiden.
Vedtaget på afdelingsmøde 4. september 2019