Husorden
Use Google Translate if you don't understand danish. Often you can just right click on the webpage.
Affald
Du skal putte dit affald i de affaldsposer, som afdelingsbestyrelsen udleverer, af hygiejniske grunde. Du må ikke placere madrester og andet affald på afdelingens udearealer – det tiltrækker fugle, rotter og andre skadedyr.
Du skal aflevere stort affald ved afdelingens storskrald – fx papkasser, møbler og lignende.
Antenner
Hvis du vil sætte antenne eller parabol op, så kontakt administrationen.
Fællesområder
- Barnevogne, cykler, knallerter, indkøbsvogne, legeredskaber mv. må kun stå på de pladser eller i de rum, der er indrettet til det.
- Du må kun parkere biler og motorcykler på afdelingens parkeringspladser. Du må ikke parkere campingvogne, trailere, uindregistrerede køretøjer eller køretøjer med en tilladt totalvægt over 3500 kg i afdelingen.
- Grill på fællesarealer skal ske så langt fra lejlighederne, at du ikke generer andre. Vis også hensyn til andre, hvis du griller i egen have.
Hensyn til dine naboer
Vis hensyn til dine naboer. Med sund fornuft og indlevelse kan du selv vurdere, om du forstyrrer eller generer dine omgivelser. I forhold til støj har vi dog nogle konkrete regler i afdelingen:
- Musik: Mellem kl. 23-07 skal du udvise særlige hensyn ved at dæmpe lyden fra musik, instrumenter, tv mv. Du må ikke spille høj musik for åbne vinduer eller døre.
- Generelt: Du bør undgå støjende adfærd i form af fx høj tale eller råb i både bolig og fælles arealer.
- Hvis du skal holde en fest eller støje med værktøj, så tal først med beboerne omkring dig eller informer dem med et brev eller opslag. Hvis du selv bliver forstyrret, så kontakt høfligt den, der støjer.
Husdyr
- Det er tilladt at holde en hund eller en kat i boligerne. Se afdelingens særskilte reglement for husdyr
- Du må også gerne holde mindre dyr som fx burfugl, marsvin, fisk, hamster, skildpadde mfl.
Almindelige bestemmelser
Det er i alles interesse, at man gensidigt bidrager til ro og orden i afdelingen og informerer afdelingsbestyrelsen eller ejendomsfunktionæren om eventuelle overtrædelser af reglerne. Overtrædelser af ordensreglerne kan medføre at lejekontrakten opsiges.
Læs mere om afdelingen på Facebook.
Godkendt på afdelingsmødet 16. september 2013