Normalistandsættelse
Du har som lejer lov til at foretage en normal istandsættelse selv (kort fortalt: Maling af lofter og vægge).
Gør du det, skal alle overflader vaskes først med almindelig grundrens inden maling. Er der røget i lejemålet, SKAL der anvendes spærregrunder, for ellers slår nikotin igennem malingen.
Hvis du som lejer vælger at udføre normal istandsættelse (maling af vægge og lofter), skal det være udført fagligt korrekt. Det betyder, at der ikke må være synlige overgange i væghjørner og i overgange mellem loft og vægge. Maling skal også være dækkende på alle lofter og vægge. Er arbejdet ikke udført fagligt korrekt, bliver arbejdet kasseret, og Boligkontoret Århus foretager en ny normal istandsættelse.
Hvis du spartler huller efter søm, skruer og rawpluks, skal disse huller ligeledes være spartlet fagligt korrekt, således at der ikke er nogen spor efter huller. Er der det, bliver arbejdet kasseret, og Boligkontoret Århus foretager en afrensning af den forkert udførte spartling, hvorefter der udføres en normal istandsættelse. (maling af væg- eller loftsoverfladen).
Priseksempler
Boligkontoret Århus har udbudt maling af vægge og lofter i et EU udbud, og har indgået rammeaftaler med to malerfirmaer. Nedenstående priser er eksempler på udgift til normal istandsættelse (maling af vægge og lofter). Det gælder kun A ordning.