Din browser er af ældre dato, derfor kan der forkomme fejl på sitet

Husorden

Læs de regler og retningslinjer, som afdelingens beboere har besluttet.

Use Google Translate if you don't understand danish. Often you can just right click on the webpage. 

Affald
Du skal putte dit affald i affaldsposer af hygiejniske grunde. Du må ikke placere madrester og andet affald på afdelingens udearealer – det tiltrækker fugle, rotter og andre skadedyr. Derfor må du heller ikke fodre vilde fugle og dyr. Det er dog tilladt at bruge et foderbræt.

Du skal aflevere stort affald ved afdelingens storskrald – fx papkasser, møbler og lignende.

Altaner
Du skal holde altanen ren, så afløbet ikke bliver tilstoppet. Du må gerne stille altankasser indvendigt på altanen.

Du må tørre tøj og lufte sengetøj på altanen, hvis det ikke er til gene for andre beboere. Tøjet bør dog ikke være synligt fra fællesarealer eller gade.

Du må ikke banke tæpper mv. fra vinduer eller altaner af hensyn til de andre beboere.

Du må ikke grille på altanen.

Antenner
Hvis du vil sætte antenne eller parabol op, så kontakt administrationen.

Fællesområder
• Barnevogne, cykler, knallerter, indkøbsvogne, legeredskaber mv. må kun stå på de pladser eller i de rum, der er indrettet til det. Du må ikke stille dem i opgangen pga. brandfaren.
• Branddøre skal være lukkede.
• Du må kun parkere biler og motorcykler på afdelingens parkeringspladser. Du må ikke parkere campingvogne, trailere, uindregistrerede køretøjer eller køretøjer med en tilladt totalvægt over 3500 kg i afdelingen.
• Grill på fællesarealer skal ske så langt fra lejlighederne, at du ikke generer andre.

Hensyn til dine naboer
Vis hensyn til dine naboer. Med sund fornuft og indlevelse kan du selv vurdere, om du forstyrrer eller generer dine omgivelser. I forhold til støj gælder har vi dog nogle konkrete regler i afdelingen:

• Maskiner: Du må bruge maskiner og støjende værktøj på alle hverdage mellem kl. 07-19, lørdage mellem kl. 08-19 og på søn- og helligdage mellem kl. 10-19.
• Musik: Mellem kl. 23-07 skal du udvise særlige hensyn ved at dæmpe lyden fra musik, instrumenter, tv mv. Du må ikke spille høj musik for åbne vinduer eller døre.
• Generelt: Du bør undgå støjende adfærd i form af fx høj tale eller råb i både bolig og fælles arealer.

Hvis du skal holde en fest eller støje med værktøj, så tal først med beboerne omkring dig eller informer dem med et brev eller opslag. Hvis du selv bliver forstyrret, så kontakt høfligt den, der stø-jer.

Husdyr

  • Det er tilladt at have én neutraliseret hund eller én neutraliseret kat i boligen
  • Husdyret skal være i snor eller bæres, når det færdes på afdelingsområde.
  • Du skal sørge for, at hunden ikke forurener afdelings område.
  • Husdyret må ikke støje eller på anden måde være til gene for naboer.
  • Det er ikke tilladt at have sit husdyr med ned i fælleshaven.

Pulterrum og kælderrum
Dit pulterrum eller kælderrum skal være låst, og eventuelle vinduer skal være lukkede. Du må ikke tilslutte frysere og lignende i rummene uden tilladelse.

Trappevask
Du skal vaske trapper en gang om ugen med brun sæbe eller sæbespåner. Du skal vaske afsatsen på din etage og trappen ned til næste etage. De malede vægge skal du også holde rene. Trappevasken fordeles sådan:

Opgange med 2 lejligheder pr. etage
• Til venstre : januar – marts – maj – juli – september – november
• Til højre : februar – april – juni – august – oktober – december

Opgange med 3 lejligheder pr. etage
• Til venstre : januar – april – juli – oktober
• Midt for : februar – maj – august – november
• Til højre : marts – juni – september – december


Vaskeri
Alle beboere er medansvarlige for, at vores vaskeri og tørrerum bliver holdt rene. Tør dit tøj i tørre-, tørretumbler eller i tørregård. Vis hensyn til øvrige lejere, hvis du bruger egen vaskemaskine og tørretumbler.

Mellem kl. 23-07 bør du undgå at bruge egen vaskemaskine og tumbler.

Almindelige bestemmelser
Det er i alles interesse, at man gensidigt bidrager til ro og orden i afdelingen og informerer afdelingsbestyrelsen eller ejendomsfunktionæren om eventuelle overtrædelser af reglerne. Overtrædelser af ordensreglerne kan medføre at lejekontrakten opsiges.


Senest revideret og godkendt på afdelingsmødet 14. september 2015

Boligkontoret Århus

Brendstrupgårdsvej 7

8200 Aarhus N

post@bk-aarhus.dk

87393939

Facebook

Linkedin

CVR: 30968301

Åbningstider

Mandag & onsdag: 10.00-12.00

Tirsdag: Lukket

Torsdag: 13.00-16.00

Fredag: Lukket

Telefontider 

Mandag - onsdag: 10.00-14.00

Torsdag: 12.00-17.00

Fredag: 10.00-12.00

 

Vagttelefon

Hvis uheldet er ude uden for vores åbningstid
- KLIK HER!

BANKOPLYSNINGER 

EAN-nummer: 5790002127168

IBAN: DK1530004806267074

BIC/SWIFT: DABADKKK

Bankkonto: 3627 4806267074

 

 Persondatapolitik

Cookies