Nyttig info
Vi byder dig velkommen i din nye lejlighed og i afdeling 31 Rydevænget. Vi håber, at du bliver glad for at bo her. Du har ved overtagelse af din nye lejlighed fået udleveret 2 stk. nøgler, som samtidig passer til:
Postkassen - Cykelrum - Kælderdøre - Rum til udelegetøj samt vaskeri.
Postkassen
Er anbragt i parterreindgangen.
Pulterrum
Hver lejlighed har et pulterrum i parterren, som er mærket med lejlighedens nummer. På dette rum skal du venligst sætte en hængelås. Alle dørene i parterreetagen skal være låst.
Vaskeri
Hver gårdenhed har sit vaskeri, og der vil hertil - indtil videre - være fri adgang. Husk at låse efter endt brug.
Afdelingskontor
Dette er placeret i Rydevænget 71 parterre, hvor ejendomsfunktionæren vil være at træffe hver dag mellem 9.00 - 9.30.
Dørkikkert
Det er tilladt, at lade isætte dørkikkert af metal, efter nærmere aftale med ejendomsfunktionæren. Ved eventuel opsætning af altankasser, skal disse være anbragt således at kassen hænger ind i altanen.
Dørkarme og fodlister
Vi henstiller til beboerne om ikke at sømme ledninger fast på fodlister og dørkarme, da du kan komme til at beskadige el-installationerne som er monteret heri.